waltz

Et sted på Kong Georgs Vej blev jeg pludselig stakåndet, og højre side af mit hoved føltes sitrende og slapt. Hvad er du så bange for, sagde jeg til mig selv. Du bliver nødt til at gå videre.

Det er måske også for sent at gå tur, sådan en lørdag aften. Jeg havde iklædt mit tømmermændslegeme den lange, stoiske trenchcoat og rød læbestift for at kompensere for det rådne indhold bag huden.

Under buen buldrede tung techno, og som i en dystopisk sci-fi-film stod folk på containere og asymmetriske reposer i mørket og råbte, en lyd der bølgede under motorvejen og fik det til at suge i maven. Der var noget ondt over stedet. Jeg gravede mig ind i hashtågerne, mellem pantsamlere og dreadlocks og unge piger med stramme jeans, uden at finde ud af hvor musikken kom fra. Dybere og dybere ind i epicenteret af denne fest, jeg ikke var inviteret til.

Gaderne var fyldt med feststemte mennesker, alle slæbende med six-packs og skæve smil. Jeg følte mig som betragteren, den udstødte… at jeg stjal af deres fest.. sugede energien ud med mit sure ansigt og dommedags-trenchcoat. Ved Verdenshjørnet lod jeg som om, at jeg ventede på nogen, mens jeg røg en cigaret blandt fakler og multifarvede lyskæder.

***

I går aftes var jeg så høj på livet, at jeg troede, mit hoved ville eksplodere. Som en flagrende orgasme der sender stød ud i alle fibre af kroppen. Tidligere på dagen havde jeg skrevet det sidste på specialet. Det sad som sådan en bizar og febrilsk knyst i brystet, som kun øl og ca 40 cigaretter kunne afvikle.

Seks øl senere forsøgte jeg mislykket at bootycalle Jyden (fra Tinder, som for to uger siden dumpede mig), fordi selskabet havde snakket om penisser (JEG VIL BARE HAVE EN HELT NORMAL PENIS JO) og sex i alt for lang tid. I min hjerne virkede det som en genial plan. Hvad har jeg at miste? rationaliserede jeg. Jyden var i Jylland (surprise). Han sendte et billede af sig selv, hvor han så helt åndssvag ud, hvilket gav følelsen af, at døren står lidt på klem igen. Jeg ved dog ikke, om jeg gider bruge døren til noget.

Selskabet endte på en trappesten et andet sted på Nørrebro, og otte-øls-W. havde en masse feministiske og svævende kærlighedstanker hun skulle ud med, vidt fabulerende, rasende, og højtflyvende. Var hjemme sent, fyldt op af geniale kvindelige venskaber og generel eufori.

***

Jeg har onaneret tømmermændsdagen væk, mens Rejseholdet har kørt i baggrunden. Jeg har forestillet mig, at en mand, om det så var H., Amagermanden eller Jyden, kiggede på imens, hvilket har gjort mig endnu mere kuldret og hungrende. Jeg bilder mig selv ind, at fordi jeg har givet afkald på p-pillerne, så er jeg mere liderlig. Men jeg tror egentlig mest, at det er gået op for mig, at jeg er rastløs ad helveds til.

Der er så meget liv. Det er under buen, blandt disse technotrampende hashdampe, det er i tipien, i den blide soul, det er i grønthandleren på hjørnet der fejer fortovet efter en lang dag, og den er i hele min krop, den er i mit underliv, som en stor glødende planet, der buldrer i ild og varme og kildren og intensitet.

Jeg længes efter, at der kommer nogen og giver mig liv.
Jeg længes ubegribeligt efter H.
Men igen. Jeg er også ret bevidst om, at jeg også keder mig helt ubegribeligt meget. Sååå… ja..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s