første dates

Underbevidst eller mere eller mindre bevidst havde jeg jo, som bemærket, oprettet mig igen på Tinder, idet jeg troede, jeg skulle møde skægmonstret forrige fredag. Det hjalp mig, at jeg havde “noget kørende” med nogle andre, så jeg ikke skulle tillægge et potentielt møde med ham for meget værdi. En eller anden drøm om, at være totalt ovenpå. Og specialet spasmer mit socialliv, og i en evig døs forstummer venskaber og intimitet, og jeg ligger de fleste aftener inde på luftmadras-sofaen og ser tv; og H. er desuden en fjern planet, hvis minde jeg foragter og fornægter. Noget skulle altså ske nu (min krop skal røres)..

Det blev altså til denne Tinder-date for et par dage siden. Det er underligt med disse første dates. Det er altid virkelig overskueligt i dagene op til, men når selve dagen kommer og timerne nærmer sig, så strider hele kroppen imod. Generelt føles det som om, at jeg skal sove hele tiden, men især denne dag, var jeg lige ved at krepere i mit sløvsind og tunghed. Og jeg sidder dér foran baren, ventende med en cigaret rastløst pulsende på læberne, og tænker: hvorfor udsætter man sig selv for det her helvede? 

Og indrømmet, mine øjne flakkede også inde på baren, som om lyset var for skarpt, selvom belysningen var noget så mørk. Han var langt mere tiltrækkende end hvad billederne havde givet udtryk for, og kemien var der med det samme (lettelse). De næste fem timer gled ubesværet afsted i den perfekte første date, måske den bedste første date jeg nogensinde har haft, og fadøllene gled også ubesværet ned i mit svælg. Jeg kunne se, at han kiggede på min store cowboybukse-numse, når jeg stod oppe ved baren. Jeg håbede, at han var tiltrukket af mig også.

Samtalen gled ind og ud af emner og historier og drømme og erindringer; det perfekte mix af fantasi og reelle oplevelser. Og usædvanligt nok uden alt for dybe, tunge emner. Det hele var let og luftigt, og jeg var sjov, og han var sjov, og jeg kastede mit hår frem og tilbage over hovedet og forsøgte hele tiden at få øjenkontakt med ham bag hans halvfedtede briller.

Da baren lukkede efter fire timers berusende samtale, trak vi cyklerne ned mod søerne og røg en sidste cigaret på en bænk. Samtalen stoppede for første gang. Så er det nu, tænkte jeg. Eller tænkte jeg det overhovedet. Jeg forstod intuitivt, at han ikke var den, der ville kysse mig først. Så jeg stjal det første kys, som blev til langt, intimt, vådt, blødt, perfekt kys.

Første-date-kys er noget af det bedste jeg ved. Man starter afsøgende og roligt, og man lader sig langsomt hengive sig til hinanden. Finder hinandens hænder, vover den anden hånd op til ansigtet, på skægget, i nakkehåret, en hånd på låret, en hånd under frakken… åh suk.

Og hvor befriende at forsvinde helt væk; svimle væk i en perfekt date, forsvinde bort i det blødeste, roligste kys jeg længe har haft. Se specialet og mindreværdskomplekserne drukne nede i søerne, fordi jeg bare er. Og jeg siger til ham, at jeg synes han er sød, og at jeg gerne vil se ham igen. Han siger, at han næsten får lyst til at tage mig med op i hans bofællesskab. Fadøls-W er enormt frembrusende, føles det som. Stakkels blide jyde – angrebet af sådan en aggressiv Københavnerkvinde. Men Fadøls-W vil ikke gå i seng med ham på første date. Hun har haft det for dejligt til, at det bare skal være en engangsting. Hun forstår, at hun skal sikre sig, om han rent faktisk har lyst til at se hende igen.

Jeg følger ham til døren. Han er over et hoved højere end mig (dvs. utrolig høj), og jeg står på tæer og holder om hans nakke for at nå hans mund. Igen varme lyn ned i underlivet. Helt høj på det her kysse-date-noget. Høj på ham. Og på mig selv. Da jeg kommer hjem, tænker jeg: Fuck H., seriøst. Det er jo sådan her en date skal være. Det er sådan her jeg skal være.

***

Første dates er dog også underlige i deres efterspil. Fem timer er ikke nok til at få indprentet i min hjerne, hvordan det var han så ud, hvordan hans mimik var, hvordan han snakkede. Jeg føler, at man skal smede mens jernet er varmt, før vi fader helt væk. Hvad er det man holder fast i? En rosenrød forestilling om en fadølsbaseret kemi? En umiddelbar tiltrækning? En forhåbning om, hvad der måske kan ske senere?

Fadøls-W. lovede i sidste øjeblik før døren smækkede bag ham, at hun ville tegne ham som en af hendes franske piger. “Du får en tegning i morgen,” brølede jeg efter ham. creepy stalker girl. Dagen efter daten går med, at jeg føler mig alt for frembrusende. Alt for målrettet. Og jeg kan ikke lure, hvad det er jeg reagerer på, hvad det er jeg specifikt jagter…. og timerne går, du ved. Og “spillet” spilles. Han skriver ikke, jeg skriver ikke. Men jeg er ikke en spiller. Det fungerer ikke for mig. Så jeg tegner en sindssyg tegning af ham, som er både sjov og lidt creepy egentlig. Fuck det. Sender den sent om aftenen. Han svarer ikke. Ikke før efter 12 timer og det er blevet næste dag.

Det fucker med mig, det pis dér. Så meget, at jeg vågner op klokken fire om natten, desperat tjekker min telefon for at se, om han har set beskeden og tegningen.. og jeg begynder at flove mig.. og hvor er det åndssvagt at flove sig over dette.. for det her er sådan jeg er. Jeg er typen der tegner en akavet, seksuelt ladet tegning efter første date. Jeg gider ikke vente på at fyren skriver. Jeg giver bare hele pakken. Og prøver at være stærk og sige: “Jamen jeg vil jo kun date en, som synes at alle de her ting er nice”.

I min nat-krise forsøger jeg, at overbevise mig, at jeg bare skal droppe det hele. Giv slip. (og ingen kan nogensinde elske dig… du er alt, alt for meget…). Da jeg vågner igen et par timer senere, ligger der en besked fra ham. Jeg græder over morgenmaden, selvom hans svar er helt fint. Og jeg husker H. der sagde: Jeg har ikke lyst til at lære dig at kende. Og jeg husker Kontrabassisten der sagde: Du kan kun få en halv-mig. Og jeg husker Tændstiksben sige: Jeg vil gerne have sex, men jeg er ikke forelsket i dig… og og og… de er mange efterhånden…

Alligevel lykkes det i alt dette roderi at stable en ny date på benene i morgen. Hjemme hos mig. Hvilket betyder, at vi nok skal have sex. Og fordi at min krop fucker mig og alt er lidt fucked, så begynder min krop kraftedeme at ville have sin menstruation… helt ærligt. Nå. Men jeg prøver på, ikke at være for meget. Jeg prøver på at være normal og ikke for intens. Samtidig med at jeg drømmer om en, der gerne vil have alt det. Ja, ligefrem en, der synes det er egenskaber der kan elskes. Åh.

(Man kan da godt have sex, til trods for nystartet menstruation, kan man ikke? Jeg bliver ved med at tænke på de bløde kys der…)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s