purple rain

Så jeg laver musikterapi på mig selv på stuegulvet, for at igangsætte mit døde legeme. Kroppen forventes at være energisk denne aften. Efter fire intense skrivetimer og en balance der forsvinder for hvert bogstav jeg hamrer i keyboardet, tumler jeg rundt i Fakta, med den lille intense stemme i baghovedet der skriger: Du kan ikke det her.

Alt min krop vil er at sove. En evig slummer, nej, men bare lige en lur. Bare lige en til lur. Please. Den vågner da også op via musikken. Fødderne begynder at rokke frem og tilbage i takt. Der sker noget nu. Kroppen tilpasses med det strammeste og tyndeste tøj jeg har. I aften skal jeg være en lækker sag, siger jeg til mig selv, og svinger med hofterne foran spejlet. Kæmpe røv og store bryster. Perfekt.

Vi drikker os ind i en uskyldig gin-rus, pumper blodet med mere af denne imaginære energi, som man altid formår sådan nogle sløve fredage aftener. Alt for sent, fashionably late, ankommer vi til den stort opslåede fest. Lejligheden er enorm og allerede fyldt af feststemte mennesker. Som om en labyrint zigzagger jeg gennem rummene. Hvor er skægmonstret? Jeg tager en dyb indånding hver gang jeg træder ind i et nyt. Men han er der ikke. Han kommer ikke. Flere ugers mental prep, spildt.

Men jeg er for at feste, jo. Så i det stramme tøj, den lilla tætsiddende trøje, de høje sko, den svage duft af parfume i mit hår, forsøger jeg at indtage dansegulvet. Og jeg kan mærke andre mænd glo på min kæmpe røv og store bryster. Alle de skæggede chokerer mig ud gennem øjenkrogen, jeg tror hele tiden, at Skægmonstret er ankommet. DJ’en er frygtelig selvhøjtidelig og har en forfærdelig uddateret og mystisk musiksmag. Dansegulvet er ikke ægte, og ingen danser rigtigt der.

Jeg ryger smøger i køkkenet. Bæller mange øl på kort tid. En perfekt beruselse. Men festen stinker. Da DJ’en i en modigt moment sætter en mgp-sang på, forstår jeg, at jeg skal skride ad helvede til. Spild af perfekt beruselse. Er vi blevet for gamle allerede til at holde ordentlige privatfester?

På gaden når jeg kun lige at sætte igang med min deprimerende tur hjem, da min veninde kimer mig ned. Hun er startet på den joint vi rullede hjemmefra. Jeg har ikke røget i mange år, men gin-djævlen i mig synes det er genialt. Fnisende på Nørrebrogade, den lækre smag af pot sitrende på tungen, mine øjenlåg der trækkes ned mod kinderne. Aftenen får oprejsning igen.

Det føles som om, at vi går i hundrede år og samtidig kun fem sekunder. Jeg støtter mig til cyklen, mens vi knækker sammen af grin. Remo-til-mig, siger veninden. Remo-la-de, siger jeg. Det er næsten ens. Ingen af os forstår hvad jeg siger. Jeg er så skæv. Jeg husker pludselig, hvordan det føles. Den skævhed dér. Det er en dyne om hovedet. Et øjebliks øjeblik. Nu.

Blodsprængte øjne glor på de andre gæster i shawarmabiksen, mens munden ånder gennem pomfritter og mayo (og remo). En lille stemme lyder i baghovedet: hvor er du dum du ryger, nu får du en hashpsykose lige om lidt, og så er alting ødelagt for evigt. Dynen om hovedet er heldigvis en god buffer, for min sygdomsneurotiske paranoia.

Det har taget os to timer at komme hjem, før vi ligger i hendes seng. Vi skriver åndssvage Tinder-beskeder til kiksede stakler, og falder i søvn med det tungeste pot-hjerte.

Det er lyst igen. Morgen. Hunden slikker hende på armen, og vi vader bydelen rundt med efterskæve smil og sløve bevægelser. Jeg føler mig et sted frelst. Alt det drama jeg havde forventet, erstattet af en beruset døs, der formår at vare 24 timer.

Jeg kan knapt holde øjnene åbne, mens jeg skriver dette. Jeg har skrevet med en sød fyr på Tinder de sidste par dage. Hver gang han skriver, gipper det i hele min krop. Jeg skriver disse lange, kringlede, selvfremstillende beskeder, og han værdsætter dem (hurra). Jeg prøver at være en cool cat. Jeg ved hvor let, jeg har det med at forelske mig. I næste uge skal vi heldigvis ses i virkeligheden. Så kan jeg lige punktere alle mine lidt for levende dagdrømme, som konsumerer al denne tid. Jeg har haft en del dårlige dates, til trods for fede skriftlige korrespondancer og et enormt potentiale på papiret. Så, W., vent lige med at købe brudekjolen.

Godnat.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s