daiquiri kinda days på den stenede måde

Kender du det, det er en af de her dage, hvor man bare har lyst til at cykle videre. Igennem byen og ud i skoven, ud til havet. Det er som om, at den algoritme-baserede, men alligevel så meget mig jo musik fra Spotify ved, hvordan jeg har det denne formiddag. Jeg er lænet tilbage hele vejen op af Lundtoftegade, hænderne luftigt hvilende på styret. Hvilken sødme der er i luften i dag, åh, hvilken drøm!

Jeg stiller trodsigt min cykel ved arbejdet.

Jeg er lidt speciale-bimmelim efterhånden. Min socialitet er stadig underlig, og jeg kører i disse åndssvage bølger af ekstrem, konstant socialitet den ene uge, så en voldsom irritation og social mæthed, og så den anden uge som effekt af den voldsomme socialitet, en kedsommelig, tom isolation.

Jeg er i isolationen nu. Men jeg prøver at få det bedste ud af det. En speciale-hjerne er lige som et lille skrøbeligt dyr, hvor der ikke skal meget til før det gror klør og kødædende hugtænder. Jeg forstår ikke at balancere hverken mine følelser, venskaber eller tanker. Det hele er bare sådan en stor daiquiri, som bliver godt blendet hver gang rommen falder til bunden.

Shit. Metaforer. Ikke en god idé i dag, ha ha.

**

Og jeg er fandme syg hele tiden. Uden at være syg, dog. I søndags tog jeg endelig en graviditetstest, efter at have taget om min lille fedtede speciale-dunk (som primærtbestår af smør og pizza) i snart to måneder og sagt “this is my baby” ligesom Hannah i Girls. Surprise, jeg var ikke gravid. I fredags tog jeg til lægen og blev tjekket for klamydia, fordi jeg synes, det brændte lidt når jeg tissede. Prøven var SURPRISE negativ.

Nå, men hvad skal jeg så fejle? Brystkræft. Selvfølgelig. Fedt. Så nu går jeg og moser på mine bryster i een uendelighed, til de bliver så ømme, at mit postulat rent faktisk føles som om det kan underbygges. Måske handler det egentlig bare om, at min BH er for lille (igen som en effekt af denne strenge speciale-kur af kulhydrater og ingen grøntsager og ingen motion). Stod endda i badet i morges og fældede en lille, ynkelig tåre tænk at jeg skal have fjernet begge mine bryster, hulk hulk.

Og så er der blodpropperne i benene, men de er en hel saga for sig.

Sygdommene bliver et sikkert værn mod fremtidens uforudsigelighed. Hvis blot jeg var gravid eller havde brystkræft eller faldt om af en blodprop, så slap jeg for at tænke på min uarbejdsdygtighed, frygt for 9-17-jobbet, de stille ambitioner, manglen på spændende jobs… dagpenge..

**

Mandag aften på Tinder. Søde, smukke mænd, der gerne vil date mig, og jeg ved, at jeg ikke kan overskue det. Måske jeg bare skal slette den igen (har desuden fået overraskende få matches… pinligt). Måske er det noget ved min aura disse dage. Kunne lige så godt have en sort sæk over hovedet.

**

På fredag venter tidens største udfordring. Fuck speciale og de andre bjerge, nej, det her, fortæller jeg dig, dét tager kegler i potentielt drama. Den første fest med Skægmonstret siden vi slog op for snart et år siden (gisp!). Ikke at der er drama imellem os. Umiddelbart ville det eneste drama være, at jeg begynder at græde, fordi han har Nye W. med, eller fordi jeg efter et år PLUDSELIG indser, at vi hører sammen i tykt og tyndt du og jeg sammen vi hører sammen… Og i dramatiske vendinger beskriver jeg overfor alle, at jeg som en føniks skal genopstå ud af asken – smukkere og mere dazzling than ever.

Min psykolog spurgte mig: “Hvorfor skal du det? Var det ikke dig, der var færdig med ham?”

“Nå ja..”

Så speciale-dunken har fået lov til at vokse sig større, huden groet til af flere bumser og forstyrrede porrer, min baggy jeans er blevet til skinny jeans, og jeg er ret sikker på, at min ånde lugter en smule råddent. Nå ja. Og hjernen er helt blæst. Men det er ok, tror jeg nok. Jeg skal ikke vise ham “SE HVAD DU GÅR GLIP AF HAHA”, fordi … han ved jo godt, hvad han går glip af.

Det virker som en sund attitude. Den køber jeg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s