en uge efter

Jeg er i live, jeg er bare uden Internet. Hvilket vel næsten betyder at jeg rent faktisk ikke er i live, men derimod stendød. Eller tilbage i en anden tidsalder. Hvad lavede man før Internettet? Læste bøger? Hørte radio?

KEDELIGT.

Jeg savner alle mine serier.

I stedet for sidder jeg tavst og alene i min store, lyse lejlighed og glor ud over Nordvest, som havde jeg fået en hjerneblødning og var blevet lam deraf. Man ved der sker noget derinde (i hjernen), men man kan ikke vide sig sikker.

Det er det smukkeste sted i verden til gengæld. Indretningen bærer stadig præg af spartansk flytterod; mangel på lamper og møbler, og dermed en rungen i murene når man snakker for højt eller spiller musik. Jeg elsker minimalismen (hvem havde troet det) og roen og pladsen. Jeg danser moderne dans mellem de franske døre (så ingen genboere kan se mig) og synger ude i køkkenet.

Spørgsmålet er så bare, hvad der skal ske nu?
Nu er der ikke mere lidelse, som sådan. Bare et speciale der skal skrive færdigt. Et arbejdsliv der skal støbes sammen. Jeg ved ikke helt hvem jeg er i alt dette. Jeg føler, jeg har annulleret alle mine relationer. Koster lejligheder så meget?

Måske.

Jeg skal finde en ny balance.

Ja.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s