klar (måske) (næsten)

Jeg sidder i mine forældres gæsteværelse, det beigefarvede helvede, blandt alle mine ting der står stablet i høje, rodede tårne.  Ting som har været opmagasineret i snart tre måneder. Jeg er kun 12 timer fra et rigtigt hjem. Oh my fucking god, IT’S HAPPENING. 


JEG FUCKING FLYTTER I MORGEN IND I MIN EGEN FUCKING LEJLIGHED HVOR JEG SKAL BO FUCKING ALENE MED ALLE MINE FUCKING NICE TING FUUUUCK.


Det er altså en epokegørende Kristi Himmelfartsferie. Det kan du godt se, ikke?
Jeg kan se voksne W. stå og vinke mig hen mod den anden side. Hendes klæder er hvide og flagrende. Noget i mig trækker mig hen imod hende. Hun råber noget til mig, men det opsluges af vinden og kastes bort. 
(Shit, det er dramatisk ikke? Wow.) 
Hun er dog ikke Døden, haha. Jeg kan bare godt lide tanken om en voksen doppelgänger, der semi-erotisk og med religiøse undertoner lokker mig mod Ungdommens Afgrund; ned i en verden der skal vare de næste (hvis jeg er heldig) 70 år – Alderdommens Paradis.
 
I dag blev jeg kaldt til jobsamtale i næste uge på et job, som jeg havde søgt som en joke. Fordi det er retarderet prætentiøst og storstilet og ansvarsfuldt og voldsomt og ja. Bare sindssygt voksent! Jaja, men se-se. Jeg havde i en overspringshandling fra specialet skrevet en ansøgning til det og samtidig også til et super kedeligt job, som jeg troede var mere inde for rækkevidde. Har ikke hørt fra det stenede job. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg stadig helt forstår, hvad det er jeg skal i næste uge. Altså. 
Hvem er jeg? 
Så hun står der igen, Voksne W., og peger af mig: Du kan jo godt. Du er slet ikke så håbløs, som du selv tror. Så jeg begynder at drømme. Jeg drømmer rent faktisk om at få det skide job. Nu kan jeg slet ikke forestille mig at skulle lave andet! 
Og en akademisk artikel plumper ned i skødet på mig. Skriv lige den her draft færdig. Du er hovedforfatteren. “Nå ja, jeg er voksen og akademiker, det gør jeg da lige, det er da ingen sag for sådan en som mig, hø hø hø”. Bradrk.
Så jeg spørger igen: Hvem er jeg?
Hvorfor er mit liv så skizoidt; den ene uge 18 år igen, latterligt ensom, selvmordstruet, selvhadende, evigt-grædende – den næste uge, efter følelsesladet, hjertebesnærende, halskvælende kulmination – en forvandling! En genfødsel! En stålsat voksen kvinde med ambitioner, drømme og selvtillid, der farer ind i sin nye lejlighed, til fancy jobsamtaler og ned i et akademisk virke med kæmpe Træsko med metalsåler.
(Skrækscenarie: Efterladt alene i en internetløs ny lejlighed; du skal være her, du skal være glad, du må ikke være angst; det larmer om natten, jeg er nervøs og mørkeræd når jeg skal sove; jeg bliver så fucked, at jeg ikke kan skrive på artiklen; at jeg ikke formår at forberede mig ordentligt til jobsamtalen; at jeg tropper op til den med rødsprængte, matte øjne, badet i nervøsitetens koldsved, mens jeg vrøvler løs om Cabaret og the great Liza, og at direktøren kigger på mig og tænker: hvad fanden.. jeg troede faktisk hun var voksen? det må jeg have misforstået.)
(Men det sker selvfølgelig ikke)
(Sig til mig, at det ikke sker..)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s