søndagssingle

Stort set alle jeg kender bor på Nørrebro, så oddsene for at møde et velkendt ansigt er høje. Det starter også allerede nede ved Stefansgade og bliver til en lind strøm af bekendtskaber, som jeg krammer mig igennem hen over kedelige loppemarkedsgenstande, iblandt de andre sommerklædte hipstere.

Overalt er der par, veninder, venner, i to, i tre, i fire, grupper, i hånd med hinanden, i grin med hinanden, hunde, barnevogne, klapstole i skyggen. Bliver alle andre singler bare indendøre på denne type søndage? Jeg kan spotte et par stykker. Dem der også går rundt med headset i ørerne og kryber langs murstene. Vi skynder os videre, os singler.

Selvom jeg har stadset mig ud med sommerskjorte, højt hår og læbestift, så føles det på intet tidspunkt godt. Jo, lige da jeg går ud og fanger mit spejlbillede i et butiksvindue – sikke en smuk kvinde. jeg ligner jo, at jeg er med i en italiensk film. Men jo længere ind i Nørrebros loppemarkedshelvede jeg borer mig, desto mere føles det som om at min identitet hænger i laser.

Efter Balders Plads loppemarked begynder jeg at græde bag mine solbriller. Bare en lille smule. Ensomheden der ikke var der tidligere – det har bare været en accepteret alenehed – knuger alle organerne sammen. I butiksvinduerne kigger nu en falleret og tyk pige tilbage, hold kæft hvor ser du åndssvag ud med den læbestift på.

Jeg kommer endelig ud til Nordvest, hen til lejligheden som jeg skal støvsuge før maleren går igang igen i morgen. Det er svært for mig at være der. du er alene alene alene alene… Min genbrugs trenchcoat stinker af sved, det lugter af kattepis, og jeg står og kigger på moskeen fra vinduet, og jeg prøver at fatte, at det er søndag, at jeg er virkelig, og at det her er min fremtid.

Nu er jeg hjemme igen. Har udskiftet det pæne sommertøj med en bomuldseksplosion af joggingtøj. Jeg tror bare, at jeg bliver herinde resten af dagen. Jeg føler mig totalt udmattet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s