en drøm

De her dage er underligt blurry og lavet af vand. Jeg er alene det meste af tiden, men mærker det ikke. Det er som om, at jeg er helt isoleret inde i hovedet. Det meste af tiden kan jeg ikke stole på min hjerne. Jeg håber ikke, jeg har fået alzheimers i en tidlig alder. Det kan jeg ikke overskue. Ligesom at min menstruation lod vente på sig, og jeg indtil i går derfor var overbevist om, at jeg var preggo in the eggo. Det er jeg heldigvis ikke.

Dagen har været præget af tunghed og træthed. Jeg plejer ikke at lide af hovedpine. Men i dag føles det som om, at højre side af mit ansigt sitrer og hæver. Jeg har siddet alene i receptionen hele dagen. Skruer op for charmen og griner af alt hvad folk siger. Det er falskt. Måske er jeg ved at blive syg. Måske er jeg bare nedslidt.

I morges havde jeg den værst tænkelige drøm.

Jeg var taget til fest inde på Bremen med nogle piger fra mit gamle universitet, piger jeg normalt aldrig snakker med, så jeg passede bare mig selv og sad og drak kaffe ude i en rygergård. Pludselig kom H., vores fælles veninde N. og nogle af deres venner løbende hen til mig; de var helt paniske.  

De havde lavet en aftale med min anden veninde M., og da de var kommet hen til hende, så var hun besvimet fordi hun havde spist en meget stærk jalapenos, så de var nødt til at køre hende på hospitalet. Derfor skulle de have fat i mig, så jeg kunne være med til at tjekke op på hende.

Det var meget akavet at se H. igen. Han kiggede overhovedet ikke på mig. Heldigvis kunne jeg sejle på en kæmpe flod alene på en luftmadras det meste af vejen (hvilket til gengæld var ret nice).  

Da vi kom hen til hospitalet, fandt vi ud af, at M. havde det helt fint igen, så det var godt. Jeg trak H. til side og sagde: “Hvorfor kigger du ikke engang på mig?”
Og han sagde: “Det er fordi jeg ikke har lyst til at sige til dig, at jeg har fortrudt min beslutning.”  

Jeg blev varm i hele kroppen, og sagde efter noget tid: “Jeg tænker også på dig hele tiden.” Der var tavshed imellem os, stirrede bare på hinanden. Så holdte han om mig, og jeg gravede mine fingre ind i hans skulderblade. Jeg blev så glad og så lykkelig

Og så vågnede jeg, og indså at det var en drøm.

Sikke dog en lortedrøm.

Jeg har fri om lidt. Så vil jeg bare gå hjem og se Matador og lade som om, at jeg har et liv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s