død sjæl

Min identitet er reduceret til et specialeskrivende monster, der isoleret og indadvendt ånder og hvisker i min hjernebark. Den er omkranset af en stilhed så øredøvende, at den slet ikke tåler andre stimulanser. Forsigtigt bevæger jeg mig en gang imellem ud i virkeligheden, blot for at få mit hjerte til at banke ekstra meget og blive svimmel af de alt for befolkede steder.

Nej du, jeg kan bedst lide at sidde hjemme i sofaen uden noget musik, måske lidt sløvt klavermusik hvis jeg virkelig skal være vovet, nå, men så sidder jeg dér og enten taster uendeligt derudaf som en hjernedød abe eller sidder og stirrer ud i luften, mens tankerne desperat prøver at samle sig og tage form.

Veninder på række melder sig med deres problemer, og jeg har alle klicheerne gemt i ærmerne på min faldefærdige striktrøje, så jeg sprøjter nøgternt ud med gode råd, og en indbildsk omsorg. Sandheden er, at jeg faktisk ikke rigtig føler noget for nogen.

Udover H. som stadig hjemsøger mig på daglig basis. En ildebefængt lusse-invasion, som selv de stærkeste kemikalier ikke kan holde væk. Jeg holder det dog for mig selv nu. Der er gået to måneder. Man burde være kommet videre, burde man ikke? Et godt eksempel på det åndssvage tankespild:

I formiddags gik jeg igennem Assistensen og hørte “Den Grå Side”-podcasten, i afsnittet hvor det er Uffe Holms tur til at læse en erotisk novelle op. De andre roser ham for, at han er en virkelig god oplæser. Straks skød det ind i min tankestrøm: Åh, H. ville også have været så god til at læse op for vores børn.

HVAD FANDEN. HVAD FANDEN ER DET FOR NOGET AT TÆNKE PÅ.

Jeg så ham sidde foran vores spøgelsesbørn; et rosa, varmt oplyst værelse, med bølgende stof på væggene, og to små børn, liggende med lukkede øjne; ham lænet ind over en bog, teatralsk fortællende med sin rigsdanske accent; hænderne gestikulerende dramatisk; børnene trygge over denne fantastiske fortæller… hans skarpe, feminine ansigt i det varme lys…

Garwrdddd..
skyd mig.

***

Jeg snakkede med min psykolog om, hvorfor fem års psykoanalyse har gjort mig mere led end empatisk. Det giver jo ingen mening: Man burde da netop efter så mange års intens selv-analyse være i stand til at føle for andres tilstand – have den rette indsigt og de rigtige ting at sige. Jeg er også god til at analysere andre, det er jeg virkelig, men hold kæft. Jeg har ingen sympati for nogen. I stedet bliver jeg vred og led. Sådan føles det i hvert fald. Anyway. Psykologen sagde, at i takt med, at man lærer sig selv bedre og bedre at kende, desto mindre tålmodighed har man overfor andres problemer, idet man jo selv er nået til målstregen. De andre har øjensynligt ikke trænet nok op til marathonet eller sørget for at spise den rette, proteinrige morgenmad, – det er deres egen skyld, at de kollapser efter 15 km. Det er ikke mig der skal bære dem.

Jeg er samtidig ret sikker på, at specialeprocessen er en vanvittig proces. Selvom jeg drømmer om H. dag ud og dag ind, er jeg alligevel glad for, at jeg ikke dater nogen. Der er slet ikke plads. Der er ikke plads i mig til andet end mit speciale. Jeg har ingen længsler, ingen drømme, ingen forhåbninger. Der findes kun disse døde tanker, der dunker som et flipperspil rundt inde i hovedet på mig. Sjælen er brændt væk.

***

På mandag overtager jeg min nye lejlighed. Jeg kan ikke flytte ind med det samme. Jeg glæder mig helt vildt, samtidig med at jeg er rædselsslagen. Jo, de følelser eksisterer dog. Men de er jo også egocentriske, så hvorfor ikke.. Jeg sover dårligt om natten, fordi jeg jonglerer stram speciale-deadline (forsøger at lave hele min analyse på seks dage… det bliver stinker-dårligt, kan jeg fortælle dig) samt mine forældres evige spørgen: SKAL DU IKKE HAVE EN SOFA HVORDAN SKAL GULVET LAKERES HVAD GØR VI MED KØKKENET HAR DU TÆNKT OVER HVAD DER SKAL MALES HVAD MED ALTANEN SKAL DU IKKE HAVE NOGLE PLANTER HVORFOR ER IKEA IKKE ÅBEN LIGE NU HUSK AT VI SKAL UDSKIFTE LÅSEN OG ..

Derfor bliver der nødt til at være en død sjæl og manglende empati. Ellers så tror jeg, at jeg krakelerer. Så jeg går i seng tidligt og tillader mig selv i tavshed at stirre ind i væggen et par timer, før jeg falder i søvn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s