HAVE YOU BEEN A GOOD LITTLE GIRL TODAY?

Alle er taget afsted på påskeferie, men jeg skal passe receptionen hele dagen.
Jeg har medbragt en kæmpe taske fyldt med specialeting og mad, som om, at hvis jeg ikke kan underholde mig selv de næste 7 timer, så DØR JEG ALTSÅ BARE, også af sult. Jeg er vant til at kede mig her, så det bliver ikke noget problem. Håber jeg. Derimod er det vist godt for mig, at jeg er tvunget til at forholde mig til mit speciale hele dagen.. garhg.

Jeg bruger altid den første halve time på lige at lande. Jeg skal lige vænne mig til at være “på”, trække vejret ordentligt, gemme paniktankerne væk og have fokus. Jeg har accepteret, at det er sådan mine dage er: En konstant forhandling med mig selv og min krop. Sådan… er du her? er jeg her? godt, vi er her allesammen, lad os komme igaaaaaang (…lyder som noget fra en manga-tvserie oppe i mit hoved).

I nat var jeg så glad, at jeg ikke kunne falde i søvn. Efter sidste uges kæmpe nedtur har jeg forsøgt at gå pro-aktivt til mit liv. Jeg gider ikke give op, jo. Så det har betydet en masse alkohol, haha. Ej… Jo. Men også enormt meget socialt samvær. Jeg er altid i veksling mellem absolut ensomhed og overdynget socialitet. Det er forvirrende, fordi det altid bølger. Det kan være opslidende. Men det har ikke nået det punkt endnu, heldigvis. Måske jeg snart skal være lidt alene igen. Ligesom nu, hernede i receptionen. Måske er det derfor, at jeg har liiiidt åndenød i dag. (eller også er det bare fordi, jeg virkelig ikke gider skrive på speciale eller fordi jeg hoster som en KOL-patient på Rigets lungeafdeling).

Nå.

***

Så…

Jeg endte med at skrive et tre siders langt brev til H. (i en pdf-fil, ha ha). Brevet var fyldt af tanker, drømme, fantasier, og neuroser, men ingen anklager, analyser eller fortolkninger. Det føltes vigtigt, at det var noget jeg gjorde for mig selv. Jeg skrev også nobelt efter link-samlingen (don’t ask), at jeg ikke forventede et svar. Men når man bruger 2 timer på at skrive et langt inderligt brev i Word, er der alligevel en underliggende forventning om anerkendelse for ens strålende, poetiske indsats. Mest fordi det er lidt ydmygende, at ordene hænger sådan og dingler i den tomme luft imellem os, men også fordi, at man har en idé om, at man betød noget. Når jeg til min rædsel indser, at han nok er blevet chokeret over at høre fra mig, fordi han faktisk havde glemt mig.. min stolthed kan næsten ikke bære det.

Der er intet svar endnu i hvert fald. Og det føles faktisk overraskende OK. Jeg drømmer stadig om, at han ombestemmer sig; jeg har en idé om, at hele relationen er langt mere kompleks og romantisk end den nok er i virkeligheden. Det har hjulpet den sidste uges tid, at mødes med samtlige af mine drengevenner og have lange snakke om kærlighed (følsomme fyre).

I går sad min ene ven og fortalte historierne om alle de piger, han ikke har været forelsket i, og som han derfor havde dumpet. Det gav mig en lille klump i maven; lidt på samme måde, som hvis nogen bemærker at du har haft spinat siddende mellem fortænderne hele dagen – en lettere skamfuld lille klump i mavsen.. pinlig berørt. Det forekom pludselig enormt pinligt, hvis nogle af de piger han så kynisk, følelsesløst havde droppet, halvanden måned efter bruddet skrev tre sider lange pdf-breve til ham. Ikke at de gjorde det, men hvis de havde, havde jeg tænkt, at de var lidt til grin. Jeg er måske lidt til grin. Men jeg har det bedre omkring det hele.

I kølvandet på manglende svar poppede Amagermanden desuden tilbage i mit liv i går efter tre måneders tavshed. Han havde set en fræk porno-GIF, og var kommet til at tænke på mig. Sødt.. Vi aftalte at mødes fredag aften. Endnu en del af min pro-aktive plan. Ny pik – ny energi! Problemet er bare, at Amagermanden jo lidt er gammel pik. Altså. Ikke aldersmæssigt, men mere sådan. Velkendt, brugt pik. Og jeg anerkender også, at han er en freak. Og at jeg måske ikke er klar. Han sendte mig en GIF-fil med en pige der ragede sig selv i fissen, mens en mand ved hendes side sagde: HAVE YOU BEEN A GOOD LITTLE GIRL TODAY? og, indrømmet, jeg blev lidt tændt på en absurd måde, samtidig med, at jeg ikke rigtig kunne overskue det. Har ikke svaret ham. Jeg ser det lige an.

***

Uj. Det blev et lang indlæg. Ville ønske jeg kunne lægge samme engagement i mit speciale.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s