hæslig

I går drak jeg ni øl fordelt over mange timer. Jeg havde forinden været alene i over et døgn og tavst skrevet på mit speciale.

Jeg kunne næsten ikke komme afsted. I stedet sad jeg i sofaen som lænket, helt ret op og ned, stirrende ud i luften, som var det den største beslutning i verden at tage på bodega.

Jeg havde torsdag aften i mit vilde tudehysteri fantaseret om at vågne op fredag og ligne en komplet anden. Jeg flettede mit hår og tog en ny skjorte på (wow, sikke en forandring). Så sad jeg dér på bodegaen og lignede en chubby countrysanger, simpelthen så kikset. Hver gang jeg så mig selv i spejlet så det ud som om, at mit ansigt var 1000 år gammelt; med død hud og indsunkne øjne, maskuline træk og simpelthen så uskønt at jeg kunne brække mig. Skjorten gjorde mig tykkere og fletningerne fik mig til at se ynkelig ud.

Men øllene og smøgerne smagte urimeligt godt, og jeg var disconnected fra tristheden for første gang i lang tid (thank you alcoholz). Jeg var der med H.’s venner, eller, vores fælles venner, og samtidig en han tidligere har bollet (og brændt af på en frygtelig måde). Hun var virkelig smuk og charmerende, og jeg prøvede hele tiden at forestille mig, hvordan de havde haft sex i sin tid.

På vej hjem, efter alle de øl, men stadig ikke super beruset, var jeg ved at skrive en besked til ham. Noget så simpelt som “jeg savner dig”. Jeg slettede den igen. Kom hjem og sad i sofaen i en time igen, skrev besked, og slettede, skrev, slettede, srkr,slekslkrls. Til sidst lod jeg vær’.

Ude i spejlet igen kunne jeg se min egen uattraktivitet, og jeg tænkte: Det er jo derfor han ikke kan elske mig, jeg er så hæslig at kigge på. JEG SKAL LADE VÆR MED AT SKRIVE TIL HAM FORDI JEG ER SÅ PISSE GRIM.

I nat har jeg haft frygtelige mareridt, og jeg vågnet op rasende og ked af det. Jeg har ikke rigtig tømmermænd. Jeg tænker hele tiden: “Er jeg virkelig så hæslig?” Jeg vil gerne bare sove dagen væk, men raseriet gør, at jeg ikke er træt. Jeg har lyst til at slette H. fra facebook, så jeg ikke kan holde øje med hvornår han er på og ikke på. Jeg bruger for meget energi på at udfylde hullerne med fiktion. Jeg har lyst til at skrive en lang rasende besked til ham.

Og jeg er måske hæslig, måske er jeg helt forfærdelig… tænk jeg ikke vidste det før.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s