afsavn

jeg var inde og se La La Land i går. jeg havde læst, at det var en god måde at undslippe virkeligheden på. i en jazzsymfonisk eksplosion forsvandt jeg også, og klumpen i maven blev opløst for en stund. men hver morgen er det samme show; tankemylder med hans ansigt der svæver ind og ud af mit indre blik; spoler igennem samtaler og sex og dates, gennem måltider, gennem hans mund og gennem mig selv.

det er ligesom at sidde i biografen igen, men hvor filmen aldrig slutter. jeg går ind i Jens Lekman-fasen af hjertesorgen, den fase kommer altid, og jeg kan græde igen, jeg græder morgenerne væk. og jeg har sådan lyst til at se ham igen, og jeg har lyst til at skrive til ham, at jeg savner ham helt vildt. og jeg finder ting, jeg gerne vil sende ham; et åndssvagt billede af John Travolta som barn:

jens lekman synger “I’d rather be your friend, than to never see you again”, og det er lige sådan jeg har det nu, jeg kan slet ikke holde ud, at jeg aldrig skal se ham igen. 
Efter biografen tog jeg kort hjem for at hente mit nem-id. Roommate var ude. Han havde skødesløst kastet mine flyttekasser ind på min seng. Hele mit væsen sank ned i maven. Det føles som om, at alle prøver at eliminere mig fra jordens overflade, og jeg er presset ind i en ikke-eksistens, uden relationer, uden hjem, uden et sted at putte mit hjerte. Det er sorg på sorg på sorg. 
dagen ligger foran mig som en rådden, fordærvet mcdonalds-menu. jeg har ingen appetit, eller, min mave rumler, men jeg nægter at fodre den. om fem timer sidder jeg inde i indre by hos min psykolog, og så skal vi granske hvorfor jeg var forelsket, hvorfor jeg har det så fucked i den her tid, og måske hjælper det, eller måske bliver det hele bare meget værre og meget mere ensomt. 

jeg har lyst til at gemme mig væk, men når jeg hiver dynen over mit hoved, så er det som om, at alle tankerne bliver endnu større og fylder meget mere end før. vandet i badet skolder min krop, og jeg tager tøj på og reder mit hår. i spejlet betragter jeg min nøgne krop, jeg ville næsten ønske den så mere udsultet og alene ud, men når jeg kigger på den, ser jeg hans hænder på den og drømmer mig ind i hans favn igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s