psykopat

Jeg prøver at pådutte mig selv i angst i dag. Det kan være på grund af de fem øl jeg drak i går. Eller også er der noget, som er ændret inde i mig.

Jeg var til en koncert i går, som gav mig nogle følelser, jeg aldrig har haft før. Det var en varme som spredte sig fra mit hjerte og ud til skuldrene, som bølger af kogende vand der slog mod mine knogler. Hen mod koncertens slutning var jeg næsten helt slap, og kæmpede samtidig for ikke at begynde at storhulke.

Kunstnerne på scenen var iklædt hvidt tøj, og hver gang de sang, gav det et sug igennem hele min krop. Jeg tænkte, at jeg måtte give slip på alt, hvad jeg havde. At jeg skulle give op og lade mig svæve væk i kunsten. Hvad laver jeg overhovedet med specialet? Og med mine jobs? Har sandheden om livet virkelig forbigået mig?

Så nu sidder jeg på mit arbejde, og jeg bør lave speciale, men mine hænder sitrer og det bølger og skælver og suser, og jeg ved ikke om det er godt, og jeg ved ikke om det er sådan livet føles. Og jeg ved heller ikke, om det er kun er fordi at alting pludselig er dramafrit, og så vil min krop opfinde dramaet, for den higer efter at føle noget hele tiden, og den vil gerne græde og den vil røres og bevæges og være.

Min psykolog foreslog, at jeg skulle være mere psykopat (altså, ikke på diagnose-måden, min psykolog forsøger bare at bruge slang). Være mere i mine følelser: Rasende, hulkende, grinende, elskende. Omfavne det voldsomme, det intense. Alle de ting jeg ved, at jeg har i mig. Jeg er så pisse dramatisk, og når dramaqueen møder pligtopfyldende W., så opstår angsten, eller behovet for angsten.

Jeez. Jeg ved ikke engang, hvad jeg snakker om.
Jeg blev lykkelig over, for en gangs skyld at forlade mit hoved. Og nu er jeg bange for, at jeg aldrig kommer tilbage. At jeg ikke kan skrive specialet, og at jeg ikke kan få et job.

Mens jeg sad dér med spejlblanke øjne foran disse majestætiske kunstnere, tænkte jeg ikke på H., jeg følte ikke kærlighed overfor nogen, hvilken overraskelse egentlig. Og jeg vil være alene, jeg vil så gerne bare være alene, og jeg vil have angst, og jeg vil have alle de ting der hører med, og så vil jeg være psykopat også.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s