harvest moon

… Because I’m still in love with you / I wanna see you dance tonight / because I’m still in love with you / on this harvest moon

Da Neil Young kom på anlægget, var mit hjerte ved at briste. I vindueskarmen lagde han sig ind i min favn og græd så han krop rystede lidt. Jeg kyssede ham på øret og på kinden og tørrede tårerne væk.

“Jeg bliver så ked af, at jeg skal gøre dig så ked af det,” fremstammede han i små ryk under tårerne. Gentog sig selv i en uendelighed, mens jeg aede ham over skuldrene og holdte hårdt fast om hans hænder. “Jeg vil så gerne have lyst, men jeg kan ikke. Jeg kan ikke noget for tiden.”

“Men det er jo ikke din egen skyld, at du er så ked af det,” sagde jeg så endelig mens vores pander moste sammen. “Jeg bliver bare frustreret over, at jeg hverken kan gøre til eller fra.”

Forinden havde vi haft angry sex, kynisk nærmest, som sendte flash backs til andre breakups. Jeg havde sagt, at jeg ikke var forelsket i ham OVERHOVEDET, og jeg var ked af, at han havde misforstået det sådan. Så vi var ligesom enige – at vi ikke havde følelser for hinanden, og at vi også havde godt af, at få stillet vores fysiske behov. Men efter at han var kommet inde i mig og han lå en meter væk uden at røre mig, forstod jeg, at jeg ikke havde fortalt sandheden.

Alt i mig ønskede at smelte ind i ham.

På durumbaren snakkede vi om andre ting og grinede. Jeg havde nærmest ikke spist andet end et par gulerødder, mange fadøl og tusindevis af smøger de sidste to dage (hvor jeg desuden har pjækket fra arbejde).

Pitabrødet med falafel føltes kvalmt og hævede i min mund. Over pomfritterne greb han min hånd og vi kiggede hinanden lang tid i øjnene, som om det var en afsked – eller begyndelsen på noget nyt og større.

Foran cyklen begyndte han at græde igen. Vi blev ved med at omfavne hinanden, holde hinanden fast, kysse, langt og intenst, nærmest svævende. “Jeg vil gøre alt for, at jeg har lyst til at se dig igen,” sagde han. “Det håber jeg, at du gør,” sagde jeg.

Nu ligger jeg under dynen og lytter til ‘Harvest Moon’. Den rådne klump i maven og den hidsige hjertebanken er forsvundet, men er blevet erstattet af noget langt værre. Forelskelsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s