lort

Jeg er vist nok ved at blive forelsket i H.
Det er en pest.
Det vælter ud af skabet med neuroser, traumer og usikkerheder, og mine organer er most sammen i en stor klump og forhindrer mig i at tænke klart og spise mad.
Jeg ved ikke, hvorfor man idylliserer forelskelsen. Hvorfor jeg selv længtes efter at prøve det. Det er jo frygteligt.

Det kom lidt ud af det blå. Jeg vidste slet ikke, at jeg skulle til at føle på den måde.
Jeg er rædselsslagen for, at det ikke er gengældt. Forelskelsens overfortolkning og overanalyse melder sig også på horror-holdet, og jeg gransker hver besked for tegn, mens jeg samtidig føler mig konsekvent afvist (uden grund ved min rationelle hjerne, der tjekker ind en gang imellem).

Jeg havde glemt, at jeg blev sådan her. En stor selvhadende slimklump der pludselig mister al integritet. Jeg tænker konstant: Løb væk mens du kan. Måske vi bare skal stoppe det nu. Det går jo ikke. Samtidig med, at jeg håber han forelsker sig hovedkulds i mig også, og at det for første gang i mit liv kan lykkes mig, at være lykkeligt forelsket.

Jeg længes efter at se ham, så jeg kan teste om disse følelser også er forankret i virkeligheden. Vi ses slet ikke nok. Han er meget hos hans mor og søster på Amager, prioriterer ikke at se mig, hvilket hyler mig ud hele tiden (slap nu af for helvede).

Jeg ved vitterligt ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Min hjerne tænker kun på, at skrive romantiske beskeder til ham, på at se ham, på at røre ved ham, på at snakke med ham.

Jesus christ. Sikke noget lort.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s