den yderste dag

Tænker de, at de ser på et lykkeligt menneske?

Min hue med de sovende øjne falder ned på fjerde sals altan, efter at den lækre matematiker (en sætning man ikke troede, man nogensinde ville formulere) med de meget firkantede briller sagde: ‘Så hvad har du lyst til, at jeg skal gøre?’ og jeg i mit passive, forplumrede øjeblik siger: ‘hvad har du lyst til at gøre?’ og man pludselig står tæt, og hans tunge er blød mod min tunge, og hånden stryger op og ned af min velourkjole inde under jakken, og han vil have mig med hjem, så meget, at huen glider af mit hoved og ned på den anden altan.

En sms tikker ind. En gammel kæreste…. Skægmonstret skriver den længste besked han nogensinde har skrevet 03.19, om afsavn og ‘jeg ønsker jo altid det bedste for dig’, og tænk dig, jeg bliver sådan en der græder til nytårsaften, hvor eyelineren smelter ned af kinderne i en håbløs grimasse, og ikke fordi jeg vil have ham tilbage, nejnej, men fordi, at jeg i forvejen græd over ham hele dagen. Han ramlede ind i mig et sted på Nørrebro, mens jeg makeupløs med de sovende øjne-huen kiggede aggressivt ned i jorden, trampende tilbage til lejligheden. Jeg hev fat i hans jakke og sagde: “Er den overhovedet varm?”, og vi grinede i lang tid, ikke over jakken, men fordi vi bare stadig har det sjovt sammen.

Matematikfyren står ved toiletdøren da jeg kommer ud med et opløst ansigt, ‘ikke lige nu’, affejer jeg ham, og kigger for anden gang denne dag ned i jorden. Det er den yderste dag. Og på den yderste dag snaver man med en rando, græder over sin eks og køber cola med til den nye fyr, som ikke svarer sin telefon. Så står jeg med håret i postkassen et sted ved Sortedamdossering, med fem ubesvarede opkald, fordi han alligevel var pissestiv, og jeg græder igen. For huen med de sovende øjne er væk, mine egne grædende øjne bliver ved med at græde…

Jeg tror at det i dag gik op for mig, at 2016 har været alt for hårdt. 2017 skal være mindre dramafrit. Held og lykke med det – speciale og dagepenge og en usikker bolig….

I morgen har jeg så cola og kakao til at slukke min tørst. Jeg krammer katten, mens jeg græder ned pels. Jeg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s