en himmel af penisser

Jeg er flyttet ind i den fremmede lejlighed for at være alene. Sygdommens sidste træk er en konstant voldsom varme i kroppen. Jeg er så uendelig træt hele tiden, og på en måde, aldrig helt til stede.

Min weekend er også en varm, bølget en af slagsen. I stedet for at begrave mig med gode venner efter 2 dages sygdomsisolation, har jeg stykket en erotisk weekend sammen med mine sære mandebekendtskaber.  Det føles som et forsøg på at undslippe sig selv. At hvis jeg bliver bollet tilstrækkeligt nok, så behøver jeg ikke være i mit hoved.

Første part fandt sted i går aftes. Det var den sobre slags date, med madlavning, rødvin, smøger ud af vinduet og dybe, interessante snakke. Det er blid sex, orgasmisk og roligt med følsomme fingre og tætte omfavnelser. Da jeg efter to runder puttede mig ind til ham som storeskeen, blev han så lykkelig, som var det at forsvinde ind i en himmel af smeltet smør og flødeskum. I min hjerne længtes jeg efter Skægmonstret og hans store bamsede krop. Når jeg er sammen med H. tænker jeg meget på Skægmonstret. Måske fordi at det er et varmt og intimt forhold, måske fordi den måde jeg snakker på, er som overfor Skægmonstret. Det føles som et stort, sort tomrum i mit bryst.

Daten i dag er ikke varm og intim. Det er pik og fisse og porno og voldsomt og overdrevet. Der tænker jeg ikke på Skægmonstret. Men måske han kan bolles ud af mit system, hvis Amagerdrengen virkelig giver den gas. Mit underliv dunker allerede ved tanken. Sanseløs sex. Spred benene. Gør ikke andet. Hans pik i munden til kæben værker.

Det er ikke engang fordi jeg har brug for bekræftelse. Jeg længes bare efter deres penisser, og jeg længes efter de dybe kys. Jeg har ingen personlighed i den her uge. Jeg er bare en tom skal der skal bolles i stykker. Sådan føles det lige nu. Jeg har ikke lyst til at snakke med nogen, jeg har ikke lyst til at være noget. Min krop er så rolig, så rolig, og den føles blød som smør. Jeg har ingen tanker, samtidig med at jeg har alle tanker. Jeg er sygt ked af det et eller andet sted, men på samme tid også i kontrol og liderlig og stærk.

Det er en befrielse, at være dette fremmede sted. Jeg lader som om, at jeg bor her. En fin indrettet to-værelses lejlighed. Her vil jeg gerne bo en dag. Det øjeblik jeg trådte herind i går, faldt min krop fuldstændig sammen. Som om den fandt hjem. Eller bare ro.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s