alle de ting jeg ikke ved

Jeg sover så dårligt om natten for tiden. Min hjerne kører rundt i vilde drømme om kendte mennesker, bekendte og opdigtede personer. Jeg har ingen ro, selvom jeg er rolig. Det er en åndssvag situation.

I dag er det fredag, og jeg forstår ikke hvordan ugen gik. Jeg har en let trykken for brystet, en voldsom energi og rastløshed under huden. Jeg har ikke lyst til at være på arbejde. Hvordan får voksne mennesker deres liv til at hænge sammen med 37 timers arbejdsuger? Med børn og familie og have og en golden retriever? Jeg har ingen forpligtelser og hænger knap nok sammen.

Her er altid stille inde på arbejdet om morgenen. Jeg skipper fællesmødet, så jeg kan sidde i stilhed og drikke te på min plads, mens jeg læser avisen. Der er ingen der holder øje med mig alligevel. Der er heller ikke nogen der ved, at jeg generelt ikke laver noget. Jeg sidder bare og brænder penge af.

Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal få et rigtigt arbejde. Hvordan får folk det? Eller sidder alle bare og brænder penge af, tavse ved deres skrivebord? Eller bryder de sammen af stress? Findes der kun to ting man kan?

Jeg tænker forsat på i går og daten med H. Jeg tror også, at det var derfor jeg ikke kunne sove. Måske det bare tager tid at få følelser. Jeg har ikke lyst til at stoppe det. Okayyy, slap af, det har været to dates, SLAP AF. Hans hjerte bankede bare så hårdt, jeg kunne mærke det overføre til mit. Han havde skiftet skjorte to gange i løbet af dagen, fordi han var så nervøs for at møde mig. Jeg er den første kvinde han har bollet med i over et år.

Jeg er den første kvinde, der har svaret ham tilbage i fem år. Jeg kan ikke lure, om jeg bare en pige, som ikke afviser ham, og derfor vil han bolle med mig (om det er mig der er naiv) eller om han rent faktisk gerne vil date mig.

“Du har en virkelig flot krop,” sagde han, mens jeg sad oven på ham og han havde mit bryst i sin mund.
“Tak… Jeg synes nu, at den er lidt til den chunky side…”
Han griner.
“Jeg kan bare så godt lide… kage..” … kysser… “Og pizza…” ..flere kys… “Og øl…”

Jeg har ikke lyst til at have et forhold. Det er for tidligt endnu. Mit indre er stadig lidt betændt af de fire år med Skægmonstret. Jeg kan godt lide, at have mulighed for at kysse og bolle med dem jeg har lyst til. Men jeg kan også godt lide at kysse og bolle med H. Jeg behøver måske slet ikke at overtænke det. Hvordan indgår folk i forhold? Jeg ved det ikke.

Shit, der er så mange ting jeg ikke ved. Hahahaha.
Det er bøvlet at blive voksen. Fuuuck.
Jeg har bare lyst til at gå ud og drikke mig fra sans og samling i aften. Nu har jeg holdt på formerne i en måned. Jeg vil gerne gå amok, så jeg ikke skal tænke på alle de ting, jeg åbenbart ikke ved noget om.

Jeg har snart været på jobbet i to timer. Det er fandme flot gået.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s