kold

Jeg er bange for, at jeg aldrig kan føle noget igen.

Det er først i vindueskarmen, da jeg er kommet hjem, at jeg begynder at græde. Jeg kommer til at tænke på Skægmonstret. Måske man bare ikke sådan lige kommer sig over et andet menneske. For jeg spurgte mig selv hele vejen hjem fra H’s lejlighed, hvorfor jeg dog ikke følte noget. Hvad er der galt med mig.

Vi havde den bedste aften. Jeg er hviler i mig selv i hans selskab, jeg er aldrig nervøs, jeg er mere åben end med andre… jeg er mig selv. Han er følsom, dybsindig, sjov, intelligent, interessant. Vi snaver i lang tid. Jeg havde sagt til mig selv, at vi ikke skulle have sex. Men det havde vi, og det var passioneret og dejligt og ligesom det skulle være. Jeg havde glemt, at sex også kunne være sådan (altså uden liste-fister og porno og alt for lange blowjobs), jeg havde glemt, at jeg også kunne være mig.

Men jeg er iskold inde i.

Jeg tror stadig, at jeg elsker Skægmonstret. Der er ikke plads til andre lige nu. H står foran mig, og jeg ved, at han er klar til at elske. Jeg har ikke lyst til at være sammen med Skægmonstret, det er ikke dét det handler om. Tværtimod.

De her formuleringer blev ikke rigtige. Jeg prøver i morgen igen med ordene. Jeg er så uendelig træt lige nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s