fanget i kattebakken

Min roommate er taget væk for en uges isoleret specialeskrivning, og i stedet er der flyttet en norsk pige ind på hans værelse.

I dag er den store dag. Hun skulle møde sin 40-årige (kommende) elsker for første gang efter to uger med uendelige telefonsamtaler og tusindvis af beskeder udvekslet over kattegat. Han er kommet for at besøge hende nu. Hvilket bedre sted at lade romantikken udspille sig end her i mit fantastiske hjem…!? Så nu sidder de i stuen, knapper øl op, snakker højt norsk og hører noget ambient elektronisk musik.

Jeg er lige ved at kaste op.

Jeg kan ikke mere af det her lort. Jeg tænker på alle lejligheder, som jeg boet i, som har været disse uforudsigelige, befolkede helvedshuller. Udsvævende, snavsede roomies med varierende sovende gæster, denne upræcise larm mellem væggene, beskidte køkkenborde og gulplettede toiletter.

Engang havde jeg en forhåbning om, at jeg var et super åbent og rummeligt menneske. Jeg har efter 8 år som udeboende (og efter 8 forskellige snavsede lejligheder) fundet ud af, at det er jeg ikke. Alt i mig længes efter at bo alene, for lige nu kan jeg slet ikke trække vejret nogen steder. På arbejdet kører alt rundt i mig, koldsved, rystehænder, præstationsangsten; og herhjemme, måske fra start af, nu hvor jeg tænker ordentligt tilbage og ikke lukker øjnene for advarselslamperne, skal jeg være åben og rummelig og igen præstere midt i denne sundhedsskadelige mørke hule. Min trivsel er på et minimum.

Jeg har lyst til at tage en stor hammer og ødelægge det hele.

Jeg kan lugte kattebakkens uendelige lort lige ved siden af mit værelse. Jeg tror efterhånden, at det er mig der er en uendelig kattelort. Lavet af ubehagelige lugte og bakteriefægt i min essens.

Så gå dog ud og sig, at de skal være stille, tænker du nok bag skærmen. Men det er ikke fysisk muligt for mig. Mine organer har rullet sig sammen til en lille klump af betændelse og afmagt og klaustrofobi. Det er ikke engang fordi de larmer særlig meget. Det gamle gulv knirker. Manden ryster nøglebundtet til katten, jeg forstår ikke engang norsk.

Hvad gør jeg? og lige om lidt skal de sikkert have højlydt sex bag den papirstynde væg, jeg kan ikke ha’ det… Drittsekker!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s