liste-fist

Jeg tror næsten, at han moste hele sin knytnæve op i mig. Jeg havde ikke opdaget det, før han spurgte, om jeg tilfældigvis havde noget glidecreme, for “den er der næsten”. Holy crap. Det er vel den omvendte føde-følelse – at få most noget tilsvarende et lille babyhoved op i sig… (Det lykkedes ikke…)

Amagerdrengens (er det et dårligt kaldenavn?) tøj havde igen den samme sødlige duft af cigaretrøg og mandeparfume. Han ville ikke knalde mig, men derimod skulle jeg blive ved med at sutte hans pik. Han vil vide om jeg har haft analsex, om hvilken porno jeg godt kan lide, hvordan en orgasme føles for en kvinde, hvordan jeg allerhelst vil knaldes, og hvad jeg synes om hans pik (snak frækt til mig om min pik). 

Mens jeg lå med hans pik i munden fandt han på computeren en pornoside, og ville have, at jeg skulle finde en film vi kunne se. “Jeg kan altså ikke multitaske,” sagde jeg med pikken gnidende mod fortænderne. Det var stressende. Så mange ting at tage stilling til, så mange svar jeg ikke har.

Han får mig til at føle mig forlegen og samtidig elitær. Mansplainer mig verdenssituationen (til trods for mit daglige virke i nyhedsbranchen), håner uddannelse og akademikere, ja selv gymnasiet får en tur. Jeg er tavs for det meste. Jeg lader ham snakke, håne og mansplaine. Jeg orker ikke at slå hjernen til, for jeg er ikke sikker på, at der er nogen hjerne. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg vil knaldes. Han tager også kvælertag, men jeg er ikke bange for at dø.

Men han er sært tiltrækkende. Jeg er draget mod hans forskellighed fra mig; jeg elsker, at vi intet har til fælles, jeg elsker at han liste-fister mig uden jeg bemærker det, jeg elsker at han sover i skiundertøj rullet ind i mit uldtæppe, jeg elsker at han ikke vil kysse mig om morgenen fordi jeg har dårlig ånde, jeg elsker at han slår mig hårdt i numsen ude i køkkenet mens han råber af katten, jeg elsker at han godt kan lide Trump, jeg elsker at jeg ikke siger noget, jeg elsker, at jeg bare er en krop, jeg elsker, at han er ingenting, og at jeg er ingenting.

I morgen starter arbejde igen. Mit underliv er ømt (mit hoved kan ikke slippe tanken om hans knytnæve oppe i mig, så brutalt), mit sind er træt men vågent, jeg har stadig trykken for brystet (hvornår mon det går væk). I morgen er jeg ikke ingenting igen, men derimod alt jeg ikke ved hvad er endnu.

2 thoughts on “liste-fist

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s