en lille smule sorg

Da jeg gik op af trappen til min chefs kontor, skulle jeg styre mig selv for ikke at begynde at græde. Det giver ingen mening, hvorfor det var den eneste følelse jeg havde. Jeg skulle bare op og underskrive kontrakten på den nye jobmulighed.

Pengene så glohede ud på papiret, og jeg kunne ikke tage øjnene væk fra det høje beløb. Min første voksenløn. Jeg skyndte mig efterfølgende ud og købte en virkelig dyr jakke.

Det jeg har mest lyst til, er at fortælle Skægmonsteret om jobbet. Det gør mig meget ensom, at jeg ikke kan / må / vil. Det føles som en gevaldig sorg. Som om, at min bedste ven er død. Hvilket han vel på en måde også er.

Så jeg kan gå hjem i dag efter en lang vagt på det andet, stille arbejde, åbne den flaske champagne jeg har gemt på toppen af min reol og skåle med min kat, der tisser over det hele. Sidde i mørket og græde salte tårer ned i min nye, skidedyre vinterfrakke. (en lille violin spiller i hjørnet, kan du høre den)

Kæmpe trist, hva?
Shit man.

Ej. Jeg har jo venner. Jeg er ikke alene. Jeg ved det godt. Men lige nu føles det ikke som om, at jeg har noget som helst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s