herlev

Jeg vågnede op med en klump i maven i går, og jeg tænkte: I dag går jeg til Herlev. Det er dét jeg skal. Så det gjorde jeg, gik til Herlev.

Herlev er en socialrealistisk cementjungle skabt af tunge betonbygninger, brede motorveje og mennesker i ergonomiske sko. Jeg holder af stedet, jeg dømmer det ikke.

Da jeg boede på Amager gik jeg også lange ture. Mine fødders benzin var frustration og angst. Jeg prøver stadig at gå følelser væk, selvom angsten er væsentligt formindsket. Fire timer tog det i går. Gennem Brønshøj, gennem Husum, det begynder at regne. Jeg tænker, om der er andre, der også gør dette. Klumpen (Skægmonstret) i maven smeltede nogenlunde væk.

Jeg føler mig tom inden i efter en uge med desperate ELSK MIG-handlinger. Selv Australieren orker jeg ikke. Jeg har mest lyst til bare at være alene. Jeg tager endda mig selv i at drømme om at rejse alene.

Måske er det her du skal bruge dit orlov på, sagde min psykolog, finde dig selv? Finde mig selv i Herlev? Måske ikke.

Jeg prøvede igen i dag at have denne fredfyldte alenetid. Efter en tidlig morgenvagt satte jeg mig en fancy café for at spise morgenmad for mig selv. Men jeg kunne ikke slappe af. Ikke på samme måde som i Herlev. Der var larm, folk i par. Jeg bestilte alt for meget mad. Det stressede mig, at jeg først skulle betale, når jeg gik. Min urtetes varmhed var kvælende; det tager for lang tid at køle ned, for lang tid til at jeg kan gå. Brødet vokser i min mund og maven slår kolbøtter.

Små slag, små slag.

Jeg har hørt fransk musik hele dagen. Det kaster mig lidt ud af virkeligheden og igen ind i en filmisk virkelighed, hvor jeg er hovedrollen (off c). Jeg svæver måske lidt ude for mig selv disse dage. Når man ser sig selv gennem en kameralinse, i denne polerede indiefilm hvor hovedpersonen kører på arbejde kl 7 om morgenen med fransk musik spillende, så kan man sgu ikke rigtig forholde sig til noget som helst.

One thought on “herlev

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s