ventende

Dagene er tyggegummi, jeg fælder timerne med lure og Tinder-chat og cigaretter, jeg løber langsomt, men effektivt væk fra ansvar.

Jeg lader mig selv være tavs til middagsselskabet, trækker mig i baggrunden til fordel for spejlblanke blikke der kastes flakkende rundt i rummet, jeg håber at Statskundskaberen ser, at jeg er trist. Jeg ved ikke hvorfor, at det er vigtigt for mig. I det australske The Bachelor, siger Richie konstant om pigerne, at han elsker dem for at være bubbly. Jeg gider ikke være bubbly, så jeg vælger at være det modsatte.

Ikke at Statskundskaberen er Richie. Statskundskaberen er faktisk ingenting. Han er et levn af det begær jeg havde til alle mænd der turde kigge mig dybt i øjnene under mit kuldsejlede forhold. Jeg forestillede mig, at disse mænd ville vente på mig, når jeg var ude af forholdet.

Tænk hvis det havde været sådan. Jeg tror aldrig, jeg har forstået folk der kan hoppe direkte ind i et nyt forhold. Lige nu føles det som om, at der går evig tid før jeg nogensinde finder en at elske igen. Det er skræmmende – at være alene på den her måde. Men som min psykolog engang sagde: “Men man er jo alene i sit liv, du har kun dig selv.”

Så jeg er glad for, at jeg ikke er bubbly (selvom jeg nok mest opfattes sådan) og at Statskundskaberen ikke var én der stod og ventede på mig på den anden side.

Så godnat. Jeg slutter af med endnu en woman sang,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s